Dystopier - La Grande Finale

Føljeton: Dystopier XI

Det lader sig ikke skjule – vi skal til at jule.  Julen nærmer sig, og det lader sig ikke forhindre. Mange er også glade for julen. Kirkeligt set er det en fin højtid, hvor folk kommer i kirken i stort tal, og vi ved alle, at kvantitet er det afgørende måleparameter i dag. Det sidste kunne være en anledning for den dystopiske tænkning.

Jeg vil mene, at et samfund, der efterhånden alene orienterer sig efter kvantitativ mål, er et dystopisk samfund. Hvor mange kommer der i kirken? Hvor mange studerende kan vi få igennem, og hvor hurtigt kan vi gøre det? Hvor mange penge kan vi spare? Hvor mange penge får vi i løn? Hvor mange gange om uge har du sex?  Hvor mange seere har jeres lokaltv? Hvor mange likes får dine posts på Facebook?  Hvor mange artikler kan man få forskerne til at producere? Hvor mange dit og dat? 

Det eneste, vi efterhånden mangler et kvantitativt mål for, er, hvor meget bullshit det er tilladt at lukke ud. Det er der dog en filosof på princeton som har undersøgt. I 2005 udgav professor emeritus i filosofi ved Princeton Universitet Harry G. Frankfurt en opsigtsvækkende lille pamflet med titlen On Bullshit. Frankfurt er i dag 84 år og har levet længe nok til at vide to ting: 1) At vi som regel ikke aner, hvad vi taler om, og 2) At det sjældent afholder os fra at tale alligevel. (Information 23. nov. 2013) Han siger, at bullshit er en mere samfundsnedbrydende praksis end løgnen.  

 Det er derfor glædeligt at studerende over hele landet har protesteret højlydt mod  den såkaldte studiefremdriftsreform, som er endnu et politisk tiltag for konvertering af universitet og kvalitet til pølsefabrik og kvantitet. Nu endda en pølsefabrik for unge mennesker, der får problemer i livet og ikke bruger tid til at tænke på andet end at bestå eksamen.

Et godt tegn på at dystopien er realiseret er forvrængningen af sproget. Selv ikke George Orwell kunne have fundet på ordet ”studiefremdriftsreform”. Men det er newspeak i hans stil, for ordet lyder positivt, men det betegner noget dårligt.  Når sagen er, at vi angiveligt har krise, og man skal spare (hvilket så ikke gælder bankdirektører og dem, der er for rige til at fejle), så kunne man i det mindste anstændigvis sige det lige ud. 

Men den egentlige krise er måske, at vi kun kan tænke på vækst og konkurrence, hvor bedre betyder mere  indtægt (kvantitet) for mindre udgift.  Det er åndelig fattigdom.  Godt nok sagde Jesus, at de fattige i ånden var salige, men jeg tror, at han mente noget andet. Han gik i hvert fald ikke op i kvantitet og konkurrence-evne. Han var på alle moderne parametre en fiasko.

Måske skulle vi bruge julen til at tænke på, hvordan vi får et kvalitetssamfund. Konkurrence er måske udmærket til mange ting, men jeg tror ikke, at konkurrencesamfundet er et kvalitetssamfund.

Venlig hilsen og glædelig jul fra

Nicolai Halvorsen

Studenterpræst