onsdag den 27. november 2013

"Fahrenheit 451" - Den vigtigste bog i bogen…


Føljeton – Dystopier X

Gæsteindlæg (Part III): Den vigtigste bog i bogen…

- af skribent, debattør og selvudnævnt liberal ballademager Christopher Arzrouni. Oplægget blev holdt som indledning til visningen af filmen ”Fahrenheit 451” i Cinemateket den 24. oktober 2013.

Nu er det studentermenigheden, vi er i - her i aften. Derfor er det på sin plads lige at komme ind på den vigtigste bog, der optræder i Fahrenheit 451 - altså i bogen, ikke i filmen.
Den bog, som brandmanden Montag tager til sig, er en del af Det gamle Testamente: Prædikerens Bog. Hvis I slår op i den, så vil I se, at Fahrenheit 451 og Prædikerens Bog deler samme tema. ”Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed”

Og så går det slag i slag - fordi alt hvad vi sætter pris på - er tomhed: ”for jo større visdom, des større kval, den, der øger sin kundskab, øger sin smerte.. (Præd. 1,18)
Rigdommen er også tomhed (2, 1-11) ”Jeg tænkte: Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! Om lystigheden måtte jeg sige: »Den er tåbelig!« 
og om glæden: »Hvad fører den til?«

Og de sidste ord i Prædikerens Bog lyder: ”Men ud over det: Min søn, lad dig advare! 
Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af. Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker” (PB kap 12)
Se det er jo helt ironisk - når man tænker på det bog-glade budskab i Fahrenheit.

Nå, det var en lille digression. Men jeg synes, at den var vigtig, for den mangler i filmen.

I Bradburys bog får Montag nemlig dette budskab: ”De er Prædikerens Bog. Kan De så forstå, hvor betydningsfuld, De i det sidst forløbne øjeblik er blevet” (203-204)”

Og da vi når hen mod slutningen - og Montag styrter forpint om - er det Prædikerens bog, han fremsiger for sig selv.
”Han sagde ordene mange gange, og de var fuldkomne uden anspændelse og der var intet spor af Denhams Tandcreme og Denhams Mundvand, der var blot Prædikeren selv, der havde rejst sig i hans bevidsthed og nu så på ham (217)”
Men det er ikke Prædikerens Bog, der får de sidste ord i Fahrenheit 451 - den trykte udgave. De sidste ord er fra Johannes Åbenbaring. ”Og på den anden side af floden stod der et livets træ, der bar tolv slags frugt og bar en slags frugt hver måned, og bladene på dette træ var til alle folkeslagenes helbredelse” (222)

”I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. (Johannes Åbenbaring kap 22, v 2)
Om ikke andet, så tjener de mange henvisninger til Bibelen - både de skjulte og de åbenbare - til at indramme fortællingen.

Alt er tomhed i den moderne verden. 
Menneskene er blevet fremmegjorte for hinanden.
Men ordet overlever - ikke nødvendigvis i form af en bog - men i form af et menneske.
Og der skal komme en ny begyndelse.
Som kristen har jeg haft stor glæde af at læse bogen. Som liberal ballademager har jeg også nydt oprøret mod den totalitære undertrykkelse.
Nu skal I se filmen om lidt.
Men gør jer først og fremmest den tjeneste at læse bogen!

Arzrouni Part I: Om bogen og filmen (uge 45)

Ingen kommentarer: