”Du må ikke begære din næstes ..." (X)

De ti bud i 2011

Ja, din næstes hvad? Som optakt til dagens afsnit gik jeg lige for en sikkerheds skyld både til salmebogen og på Wikipedia for at checke, hvad det helt præcis er, der står i det tiende bud. Og tænk, jeg blev totalt forvirret! Her er jeg, teolog og alting, der tror, at de ti bud er det ti bud. Mejslet i sten. WRONG!

Jeg ved jo godt, at der er noget om kildekritik og gamle tekster. Jeg ved også godt, at forskellige kirkelige retninger har hver deres udlægning af buddenes ordlyd og rækkefølge, men jeg havde egentlig den simple forestilling, at der ligesom var taget en beslutning om, hvordan den danske folkekirke forstår de ti bud. At det er vedtaget, hvad det er, som nogen kan tvinge nogen andre til at lære udenad. Sådan er det ikke! Man er nødt til at tænke lidt selv. Hvor anstrengende!

Der er fx ikke helt klarhed om, hvorvidt niende bud omhandler din næstes hus eller din næstes hustru. Nicolai skrev med udgangspunkt idet upassende i at begære sin næstes hus i sidste uge, men det vil så betyde, at hustruen bliver smidt i fællespulje i det tiende bud sammen med din næstes andre mindre ejendele. Det er højst sandsynligt, at i den kontekst, som buddene er skrevet i, er det en helt naturlig opdeling. Kvinder, kvæg og andre materielle goder skal man ikke hverken stjæle eller overveje at stjæle fra sin næste. Men der kan også argumenteres for at hustruen har en lille særstilling.

Det giver i hvert fald mig anledning til at tænke på ny. Hvor meget skal der tolkes på de ti bud for at få dem til at give mening? 

Når jeg nu forud har besluttet mig for, at de ti bud er gode at få forstand af, hvor meget kan jeg så tillade mig at vride det, der rent faktisk står, for at jeg kan holde det ud? Er der frit valg? Hvis bare argumenterne er i orden?

Jeg har ikke svaret. Vi er allerede nået igennem de ti bud, men mon ikke Nicolai og jeg i de kommende uger vil tænke lidt videre og dele vores overvejelser med dig…

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

”Du må ikke begære din næstes hus” (IX)

De ti bud i 2011 

Begæret er en stærk kraft.  Det er naturligt må man gå ud fra. Vi begærer alt muligt helt af os selv.  Gamle Freud mente at begæret hørte til urkræfterne, drifterne og meget af det var gemt i underbevidstheden.  Ethvert samfund måtte tøjle begæret og begrænse det, da det ellers ville være destruktivt. Enhver grundlæggende lov er en sådan begrænsning af begæret. 

Med ordet begær tænker vi ofte mest på det seksuelle begær og det har vi været inde på. De ti bud absolut ikke udtryk for en seksualforskrækkelse, men styrer blot begæret udenom andre mænds koner.  Hvis man læser hele moseloven er der dog en del flere forbud på det område.  Men her er det altså specifikt næstens hus som skal skærmes mod begæret. 

Begæret mod næstens hus får i dag afløb i populære programmer som hammerslag og liebhaverne, men der er formentlig ikke mange i vores del af verden som decideret stjæler andres huse.

Det virker også lidt sært at der skulle være et helt specifikt bud om næstens hus. Det skyldes en senere inddeling.  Oprindeligt var det første bud, forbuddet mod andre guder delt i to; men det samlede man til et og så havde man kun 9 bud. Den gik ikke, derfor delte man det sidste bud i to, fordi det allerede gentog forbuddet ” du må ikke begære”.  ”Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

Men hustruer, trælle, okser og ejendom må vente til næste uge.

Covet (= begær) by Sarah Jessica Parker - I had to have it

Imidlertid må vi konstatere at begæret i dag vurderes mere positivt. Det er jo grundlaget under markedet og den liberale økonomi.  Det går galt ind i mellem, hvor begæret efter penge skaber bobler, der brister efter en tid. 

Den nuværende økonomiske krise begyndte fordi flere amerikanere havde fået lov til at låne penge i deres huse, selvom de ikke var noget værd.  Boblen bristede og rigtig mange mistede deres hus og  arbejde. Alligevel er der vist ikke rigtigt lavet love, som for alvor regulerer den form for begær.

Mit eksempel viser også forskellen på de ti buds etik og nutidens samfund. De ti bud er udtryk for en nærhedsetik, den handler om næsten, dem der er i lokalsamfundet.  Men nutidens samfund kræver andre love og reguleringer, for det de gør på den anden side af kloden, det påvirker også os.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst