Føljetonen om De ti Bud - nu som samlet tekst.

Lige til at downloade og printe ud. Glædelig jul!

Teksten er skrevet på skift af studenterpræst Nicolai Halvorsen og akademisk medarbejder Lise Lotz, og den udkom både her på bloggen og i MedicinerOrganisationernes Kommunikationsorgan (kaldet MOK) i løbet af foråret 2011. 

Open publication - Free publishing - More etik

Biblen. Læs selv videre...

Biblen for begyndere – en føljeton XII

Som semesterets føljeton måske har antydet, så er Biblen en bog med en vis betydning – uanset om man tror på det, som står i den eller ej. For nogle mennesker er daglig bibellæsning en afgørende del af tilværelsen, for andre står Biblen i reolen og bliver åbnet ved mere eller mindre hyppige, særlige lejligheder og for atter andre er Biblen et symbol på fundamentalisme og overtro.

For de fleste mennesker i en vestlig kultur sniger bibelske idiomer – faste sproglige udtryk som fx ”at sætte sit lys under en skæppe” eller ”at skille fårene fra bukkene” – sig ind i det daglige sprog, og uanset hvordan man forholder sig til Biblen må det vel gælde her, som i så mange andre felter: det er godt at vide, hvad man taler om.

Derfor er dagens opsamlingsheat en henvisning til nogle ressourcer, hvor det er muligt at skaffe egenindsigt i Biblen.

Først den klassiske model i papir: Bibelselskabet, som udgiver autoriserede Bibler i Danmark, har 30 forskellige bibeludgaver til salg på deres hjemmeside. Det går fra helt små lommemodeller kun med Det nye Testamente til kr. 50 over standardudgaver med faktasider til kr. 200 og slægtsbibler til kr. 500 til luksusmodellen i kalveskind til kr. 1700.

Bibelselskabet tilbyder desuden – helt gratis - en online-bibel, som er søgbar på alle leder og kanter. Du kan søge på ord, skriftsteder, prædikentekster, til særlige højtider eller du kan simpelthen følge en bibellæseplan med daglige tekstlæsningsforslag, så man i løbet af et (kirke-)år kommer godt rundt i den store bog.

Den helt nyligt påbegyndte 2011-2012 (det nye kirkeår begynder som bekendt (?) første søndag i advent) bibellæseplan har som særligt tema Ørken og vand. Planen kan hentes som pdf-fil på Bibelselskabets hjemmeside.

For ganske nylig har Bibelselskabet herudover udgivet en Bibel-app, Bible Pomegranate, til iPhone og iPad. Adgang til selve Pomegranate-universet koster kr. 12, og der følger en engelsk bibeloversættelse med i prisen. Adgang til danske oversættelser skal tilkøbes.

Der findes masser af andre Bibelapp’s bl.a. på engelsk. Mange af dem er gratis, nogle har fx oplæsningsfunktion og nogle er tilrettelagt for børn. Søg, og I skal finde! (Matt. 7,7)

Den seriøse bibelstuderende kan finde en guldgrube af viden hos Biblos.com. Sprolige sammenligninger, lexikon, ordbog, atlas, tidslinjer, bibelsk mål og vægt, persongalleri mmm.

I den muntre ende vil jeg anbefale The lolcat Bible. Den er især sjov, hvis man har et vist kendskab til Biblen OG lolcat-lingoen. Her er fx skabelsen: Boreded Ceiling Cat makinkgz Urf n stuffs . 1 Oh hai. In teh beginnin Ceiling Cat maded teh skiez An da Urfs, but he did not eated dem. Senere møder vi Happy Cat (Jesus) og Basement Cat (Satan). Check også: The Saga of Ceiling Cat.

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Paulus Homo - Det ny Testamente og homoseksualitet

Biblen for begyndere – en føljeton XI

I den forgangne uge har kirke- og ligestillingsministeren fremsat et forslag om at det skal være muligt for bøsser og lesbiske at blive gift i kirken og kalde sig ægtefolk.  Det skal han herfra ikke have utak for. Det er på tide vi får barberet den ged.  Debatten er dog stadig glødende, meningerne er delte og der argumenteres bl.a. ud fra Biblen. 

Som det måske er fremgået af tidligere klummer hører jeg ikke til dem, der mener at Biblen uden videre kan bruges som rettesnor for vore handlinger, vores moral eller livsførelse.  Man kan ikke argumentere med Biblen som sådan, for der er altid tale om en fortolkning.  Selv hos dem, der kalder sig bibeltro. 

Det er også hos dem, man ofte finder skriftstedsargumenter.  Ofte bliver apostlen Paulus hentet frem. De steder han udtaler sig om homoseksualitet er det negativt: Rom.1,26-27, 1. Kor. 6,9 og 1. Tim. 1,10. (Lyder det græsk, så læs Lise’s indlæg fra sidste uge omforkortelser).  

Ingen tvivl om at Paulus var imod homoseksualitet, selvom ingen af eksemplerne nævner lesbiske forhold. I de to sidste eksempler opregner Paulus folk, der er uretfærdige og derfor ikke skal arve Guds rige og herunder kommer så ”mænd der ligger med mænd” sammen med bl.a. drabsmænd, løgnere, griske mennesker, afgudsdyrkere og drukkenbolte.    

Paulus

Paulus var altså imod rigtig mange ting. Han mente også at kvinder skulle tie i forsamlinger, underordne sig deres mænd og have tildækket hoved, når hun bad eller talte profetisk (1. Kor. 11,4-5 og 1. Kor 14,34). 

I øvrigt mente Paulus, at det var bedst at være helt afholdende som ham selv, men kan man ikke dette så er det bedre at gifte sig ”for at undgå utugt” ( 1. Kor 7, 1ff).  Det afgørende er at man er vendt mod Gud.  For Paulus er der tale om hans egen mening og hans moralopfattelse afspejler på mange måder hans samtids.  Den behøver vi ikke overtage, for kristendommen står og falder ikke med det. 

Som en anden klog teolog har sagt, så kan Paulus tale om homoseksualitet uden videre fjernes uden at hans teologi ændrer sig. (Thomas Reinholdt Rasmussen, Skriften, kirken og homoseksualitet, Kristeligt Dagblad, 10. feb. 2011.)

Ganske interessant er det også, at Jesus i evangelierne ikke nævner homoseksualitet. Men der er mange eksempler på at han rækker ud efter de udstødte og dem de andre ikke vil være sammen med. Han opløser sociale og moralske skel.  Meget ofte i konfrontation med almindelig borgerlig moral.  Sammenfattende må man sige, at Kristus vil inkludere det udstødte og fortabte.  Derfor synes jeg det giver god mening også at inkludere de homoseksuelle.  

Nu handler meget af den aktuelle diskussion om, hvad et ægteskab er – i kristen forstand. Det har jeg ikke været inde på.  Men et er ikke svært at finde litteratur, eller anden information om emnet. Og hvis du vil høre min mening, så er du velkommen til at komme forbi kontoret. 

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Kapitler og vers - en kode for fanatikere eller et praktisk værktøj?

Biblen for begyndere – en føljeton X

1. Kor. 5,14; 5. Mos. 31,16-31. WTF? Dagens afsnit handler om at slå op i Biblen. For mange er det kendt stof. For mange er det et helt nyt sted på landkortet. Du springer bare over, hvis du synes, at der bliver talt ned til dig… Det er under alle omstændigheder praktisk at kende systemet, når man i forskellige sammenhænge møder henvisninger til bibelske tekster.

Kend din Bibel - og le eller græd...

Biblen er som tidligere antydet en stor bog med mange sider, mange typer af tekster og mange afsnit, som man kan have lyst til at dele med andre. Biblen findes også i rigtig mange forskellige udgaver og oversættelser, men selve teksten er nogenlunde den samme i alle udgivelser.

Derfor er der opfundet et smart kodesystem, som gør det nemt at henvise til et bestemt sted i Biblen, uafhængigt af papirstørrelser og sprog.

Kodesproget kan se mystisk ud, men i virkeligheden er det temmelig simpelt.

Bog: hver del-bog i Biblen har sit eget unikke navn, som har sin egen unikke forkortelse. Nogle bøger findes der to eller flere af, men de er så individuelt nummererede. Matthæusevangeliget hedder Matt., Paulus' 2. brev til Korintherne hedder 2. Kor., Johannes' Åbenbaring hedder Åb. - og sådan er det hele vejen igennem. Forkortelserne er indlysende, især hvis man kender navnene på de bibelske bøger (som kan findes som indholdsfortegnelse i enhver Bibel.)

Kapitel: De fleste bøger i Bibelen er så lange, at de er delt op i kapitler. Disse kapitler er nummereret. Det første tal efter forkortelsen af bogens navn henviser til kapitelnummeret.

Vers: Kapitlerne er igen opdelt i vers, som kan være kortere eller længere. Versene er også nummereret. I hvert kapitel begyndes forfra fra 1. Tallet efter kommaet giver nummeret på det første vers, som man vil henvise til. Hvis der er tale om flere vers i henvisningen nævnes slutversets nummer også.

Så simpelt. Så praktisk.

Dette billede havde måske egentlig været forklaring alt nok.

Venlig hilsen
Lise Lotz , akademisk medarbejder

P.S. Her er et par gode henvisninger, som det er godt at kunne, hvis du vil være lidt fanatikeragtig i en snæver vending:

Matt. 7,12: Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Mark. 14,38: Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.

1. Kor. 13,4-7: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Biblen. Det store epos

Biblen for begyndere – en føljeton IX

Som lovet for 14 dage siden vil jeg nu udfolde, hvordan Biblen kan læses som et stort epos. En dramatisk beretning med en begyndelse en midte og en slutning. Meget kort sagt handler det om Guds forhold til mennesket. Ikke først det enkelte menneske, men slægten.

Det begynder med skabelsen som er god, men Adam og Eva som i sig har hele den kommende slægt, ødelægger freden ved syndefaldet. Døden kommer ind i verden og forholdet mellem Gud og mennesker bliver brudt, ligesom også mennesket selv bliver brudt. Fremmedgjort og uden ro.

Så bliver Abraham stamfader til alle slægter. Hele GT handler om hvordan Gud laver en pagt, først med Abraham og siden fornyer den med Moses, hvor den dog er indskrænket til Israels folk, som er efterkommerne af Patriarken Jakob, Abrahams barnebarn.

Denne pagt eller aftale går ud på, at Gud vil gøre folket stort og mægtigt, mod at de holder sig til ham og gør hvad han siger. Det går hele tiden galt, selvom det tilsyneladende også går fremad. Jerusalem bliver en stor by og kong David bygger et tempel dér. Men det ender med krig, som tabes til Babylonierne og hele folket føres i fangenskab til Babylon – det nuværende Irak.

Fra The Pangea Blog

Men de kommer tilbage, dog kun for at føre krige igen. Aldrig bliver der fred og det ender med at landet besættes af romerne. Men profeter som Esajas havde sagt, at der vil komme fred, en konge ville komme, en frelser. Derfor ventede man en konge – en salvet, ”Messias” hedder det på hebræisk og på græsk ”Kristus”. Det står dog ikke helt så tydeligt i GT.

Men ifølge de kristne, så kom omslaget med Jesus. Han var den ventede frelser, Messias eller Kristus, men i stedet for at være almindelig heltekonge som smed romerne ud med superkræfter, så gik han bare rundt og prædikede og helbredte.

Han tolkede loven anderledes, som en vej til kærlighed og ikke som en forhindring. Han kaldte Gud for sin far og sagde, at han var et med Gud. Han var Guds søn eller Gud selv. Han var kommet for at frelse det fortabte.

Det gjorde han ved at leve uden synd, ved at gøre det som Adam ikke kunne. I stedet for at falde, så blev han fældet af de mennesker, der blev bange for ham og frygtede ham. Han døde uden skyld. Men netop derfor kunne døden ikke holde på ham. Efter tre dage opstod han fra de døde.

Og nu begyndte hans tilhængere endelig at fatte, hvad den egentlige mening var. Så forsvandt han – efter sigende op i himlen til sin far. Men i stedet kom ånden – Helligånden – og gennem disciplene som fik ånden blev kirken til. Freden var sådan set allerede kommet, den indre fred eller troens fred. Men verden var stadig også syndens verden.

Lillian Smith

Derfor lever vi stadig i spænding mellem troens fred og den fremmedgørelse som viser sig ved frygt og vold. Men Biblen har forudgrebet slutningen i det sidste skrift. Johannes åbenbaring er en vision, hvor den endelige kamp mellem Gud og synden eller ondskaben finder sted og alt ender godt.

Biblen er således en fortælling om skabelse, fald og ny frelse. Men det er også en dobbelt historie, der i sig rummer fortid, nutid og fremtid.

Kærlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? NT

Biblen for begyndere – en føljeton VIII

For 14 dage siden skrev jeg om Det gamle Testamente, GT; i denne uge giver jeg en kort intro til Det nye Testamente, NT. NT er for alvor de kristnes grundbog. Heri fortælles – på mangfoldig vis – om Jesus, tømrersønnen med den bemærkelsesværdige skæbne.

Ligesom GT består af skrifter af forskellig art, er også NT en samling af mange genrer. Nogle pæne, beskrivende og temmelig lige ud af landevejen; andre er opmuntrende eller formanende breve til nye menigheder og atter andre – bare et enkelt – er et religiøst syretrip af de helt vilde.

Evangelierne - læst af Wordle

Først har vi de fire evangelier skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Evangelium betyder gode nyheder. Før NT blev skrevet brugte man begrebet, når fx en militær sejr skulle meddeles. Med NT og de fire beskrivelser af Jesu liv blev betegnelsen evangelium en ny genre.

Som Nicolai udfoldede i sidste uge, er det dog vigtigt at huske på, at Biblen – herunder NT - IKKE er skrevet af veluddannede, velinformerede kritiske journalister eller historikere, der har objektivitet som ledestjerne. Teksterne er skrevet med et bestemt syn på de begivenheder, som de beskriver. Den troendes syn. Derfor er de fire evangelier ikke enslydende. Derfor gik han på vandet. Derfor kunne to brød og fem fisk mætte folkeskarer. Derfor kan man ikke læse NT på samme måde som man læser avisen eller en historiebog.

Nu skal det retfærdigvis nævnes, at der er MANGE kristne rundt om i verden, som IKKE foretager denne skelnen. De læser både GT og NT som bogstaveligt sande tekster; altså som beretninger, der skal tages direkte for pålydende. Det skaber store konflikter med de erfaringer, som videnskaben og vi selv gør os hele tiden.

NT består ud over evangelierne, der handler om Jesus af den bog, som vi kalder ”Apostlenes Gerninger”, som handler om disciplenes, efterfølgernes, gøren og laden i tiden efter henrettelsen af Jesus.

Et praktisk tidsdiagram. Gospels=Evangelierne; Acts=Apostlenes Gerninger

Derudover fylder breve skrevet af den siden så kendte Paulus en hel del. Han var en tidligere teltmager, som var stærkt kritisk over for den nye Jesusbevægelse, men som pludselig blev omvendt. Han blev en overordentligt flittig missionær og skribent, der har betydet alverden for formuleringen af hvordan Jesus’ budskab skulle forstås. Dog uden at være så entydig, at al diskussion er forstummet…

Den sidste og mærkeligste tekst i NT er Johannes’ Åbenbaring

St. John's Apocalypse fra dorianx

Hvis du synes at Bibelen og NT mangler action og saftigt billedsprog, så prøv at læse her. Her møder vi dødsryttere og slagtede martyrer. Her er syvhovedede uhyrer og en babylonsk hore. Her er jordskælv og et lam, der skal giftes. En by af guld og en mærkelig låst bog.

God læselyst!

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

LÆNGSEL I NATTEN: Ulla Henningsen lægger stemme og krop til Edith Södergrans digte.

Musik, poesi og ord om længslens drømme og håb, uro og begær fylder det tusmørke kirkerum

Livet rummer mange slags længsler…

Længsel efter kærlighed og mening, efter forandringen eller ro. Længslen efter det uendelige – en religiøs længsel som har med vores tydning af mening og livsforståelse at gøre.

”Jeg længes mod landet som ikke er,
for alting som er, er jeg træt af at begære…”

Edith Södergran (1892-1923), der er en af de mest anerkendte og læste digtere i det 20. århundredes nordiske poesi, skrev digtet kort før sin død som 31-årig. Hendes digtning er præget af inderlig længsel samt et modsætningsfyldt forhold til det religiøse, hvilket litteraturforsker Benedicte F. Rostbøll vil udfolde i løbet af aftenen.

Undervejs fyldes kirkerummet med smukke toner fra Bachs Lieder og Ave verum corpus af W. A. Mozart.

Der vil være mulighed for en forfriskning.

GRATIS ADGANG

ONSDAG DEN 16. NOVEMBER KL. 20

I SCT. THOMAS KIRKE, ROLIGHEDSVEJ 16, 1958 FREDERIKSBERG

Medvirkende:
Skuespiller Ulla Henningsen
Litteraturforsker og anmelder Benedicte F. Rostbøll
Sopran Ellen Kristiansen, solist og sanger i Radiokoret
Cellist Live Johannes
Studenterpræsten på Frederiksberg Charlotte Cappi Grunnet

Biblen. Der er andre sandheder end de videnskabelige

Biblen for begyndere – en føljeton VII

Sidst var Lise (lav)praktisk, så det passer godt at jeg nu kan være (høj)teoretisk.  Eller måske alligevel ikke.

Når vi læser er det vel altid en blanding af teori og praksis. Men jeg vil bruge nogle linjer på en læsevejledning. Som Lise var inde på i sidste uge, så er spørgsmålet om sandhed ofte oppe i forbindelse med biblen.  Er det virkelig sandt? Jeg har tidligere skrevet om forskellige sprogformer, hvor modsætningen mellem det videnskabelige og magiske/eventyrlige blev nævnt. 

Her skelnede jeg mellem tre overordnede sprogformer. Det poetisk-magiske sprog, det prosaisk-fortællende sprog og det beskrivende-videnskabelige sprog.  Man kan formentlig finde alle sprogformerne i Biblen og vi kan også finde dem i dag.  Men i dag er det beskrivende videnskabelige sprog den afgørende norm for sandhed.  Det var det ikke, da biblen blev skrevet. 

Det store gennembrud for det videnskabelige sprog kommer i 1600-tallet med den moderne naturvidenskabs gennembrud.  Sandheden bliver det, der stemmer overens med eksperimenter og naturiagttagelse. Senere i 17- og især 1800-tallet kommer denne tankegang også til det historiske. Det historisk sande er det som virkelige er foregået. 

Og her bliver det svært at fastslå, at Biblen er historisk sand. Der er ikke mange andre kilder til begivenhederne og i GT var der flere steder modsigende beretninger om det samme.  Ud fra den objektive videnskabelige autoritet blev det meget svært at sige, hvad der var sandt. Det meste var formentlig digt. 

Men enhver som læser Biblen, finder hurtigt ud af, at det ikke er en neutral beskrivelse af, hvad der er foregået. Den er stærkt værdiladet. Der er ikke blot helte og skurke, men Gud blander sig selv, og teksten vil gerne engagere læseren. 

Hvis man læser hele Biblen fremstår den kolossalt rodet.  Som en blanding af genrer og stilarter. Men den kan læses som et kæmpe epos.  En fortælling om Gud og hans folk.  Det vil jeg udfolde næste gang. 

Men tilbage står her, at Biblens sandhed nok må ligge på et andet plan end det rent bogstavelige. Er den så ikke overflødig? Det synes jeg ikke; men den er ikke nødvendig. Biblen er stadig aktuel, fordi dens tankeformer og fortællinger har været med til at forme kulturen i både øst og vest. 

Men den kan også stadig give mening som et spejl, som noget man må gå ind i, som man må læse, kæmpe med og som kan give en eksistentiel mening.  Og uden at man behøver at give køb på videnskabelighed. Man skal blot være åben for, at der er andre sandheder end de videnskabelige.   

Kærlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT

Biblen for begyndere – en føljeton VI

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i uge 40: med en temmelig lavpraktisk indføring i den store bog. Denne gang handler det om Det gamle Testamente (GT).

GT er også jødernes helligskrift, men de kalder det IKKE Det gamle Testamente, for det forudsætter, at der også er et nyt. Eftersom jøder ikke anerkender Jesus som den ventede frelser Messias anerkender de naturligvis heller ikke skrifterne om ham som noget særligt, og dermed opererer de ikke med Det nye Testamente (NT).

Her er det måske værd at indskyde, at ordet testamente i denne sammenhæng ikke er at forstå som det juridiske dokument man efterlader som rettesnor for, hvad der skal ske med ens ejendomme, når man er død. Testamente betyder her en pagt – altså en aftale – mellem Gud og mennesker.

Kristne ser GT som en del af tekstgrundlaget for kristendommen, men på mange måder kan det siges, at NT overtrumfer GT: GT var den gamle aftale; nu har vi en ny og bedre. Det er dog ikke uvæsentligt, at hovedpersonen i NT, nemlig Jesus, selv var jøde og derfor talte og handlede med GT som forståelseshorisont.

Det gamle testamente indeholder som nævnt en masse mindre skrifter – i alt 39 bøger - af meget varierende art. Noget er letlæst og spændende; andet er sværere tilgængeligt. I grove træk kan GT deles op på følgende måde: Lovstof (1.-5. Mosebog), Israels historie, visdomsstof og profetisk stof. Enhver kategorisering og opdeling kan selvfølgelig diskuteres – og er blevet det – men altså: i grove træk. Denne kategorisering er nogenlunde dækkende for de enkelte skrifters placering i GT.

Både Nicolai og jeg vil formodentlig i løbet af de kommende uger komme ind på hvordan man kan/skal læse og forstå de bibelske tekster, men jeg vil allerede nu varme op under synspunktet, at det er de færreste begavede og moderne kristne, der forstår de bibelske tekster – herunder teksterne fra GT – bogstaveligt.

De fleste kristne - i Danmark i hvert fald - vil ikke have noget problem med at lade fx Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog have mening og betydning samtidig med at man tilslutter sig moderne teorier om Big Bang og evolution. De to typer af fortællinger om verdens rette sammenhæng taler forskellige ”sprog” og taler til forskellige forståelsessfærer. Mere om det senere.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
(1. Mos. 2,21-23)

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Poesi i Det gamle Testamente

Biblen for begyndere – en føljeton V

Sidste uge beskrev Lise Det gamle Testamente (GT – ikke at forveksle med Guld Tuborg) som ”fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt.” Dette er kun til dels sandt. Der er også meget poetisk stof i GT.

Salmernes bog er f.eks. en række digte som man siger at kong David skrev, derfor kaldes de også Davids salmer. De har ikke noget at gøre med salmebogen som vi bruger i kirken, selvom nogle af dem er sat i musik og enkelte af dem er gendigtede i salmebogen.

Man finder meget forskelligt i salmernes bog, men de er meget ofte henvendt til Gud eller Herren. Men ikke alle. En af de mest kendte er salme 23, og den er ikke henvendt til Gud, men handler om det Gud gør for mig. Begyndelsen lyder: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød"

Herren er min hyrde... Adi Holzer

Noget af det mest berømte poesi er Salomons Højsang. Det er et temmelig saftigt kærlighedsdigt. Man kan undre sig over, hvorfor det er kommet med i en religiøs bog. Mange har undret sig. Digtet er dialogisk, sådan at det veksler mellem en mandestemme og en kvindestemme, der lovpriser og længes efter den anden. ”Dine bryster er som hjortekalve, / gazelletvillinger/ der græsser blandt liljerne.” eller ”Hans gane er sødme,/ alt ved ham er dejligt./ Sådan er min elskede, sådan er min ven/Jerusalems døtre”.

Højsangen/Song of Solomon - He Qi

I det blomstrende erotiske billedsprog beskrives de forelskedes fortærende lidenskab og hen imod slutningen kommer der en slags konklusion: ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte,/ som en seglring om din arm,/ For kærligheden er stærk som døden,/ lidenskaben grum som dødsriget,/ dens flammer er flammer af ild,/ en voldsom brand./ Vældige vande kan ikke/ slukke kærligheden,/ floder kan ikke skylle den bort…” (kap 8,6-7).

Læs selv hele Højsangen, hvis du synes anatomien bliver for tør.

Højsangen/Song of Songs - Eric Gill

Højsangen har selvfølgelig været tolket som et billede på kærligheden mellem Gud og hans menighed, eller Jesus og den troende sjæl. Det var bl.a. et synspunkt som den store munk Bernhard af Clairvaux blev berømt for i middelalderen.

Umiddelbart virker højsangen som før nævnt mere som et digt om den kropslige kærlighed, men den har jo også en åndelig dimension. Menneskene er i al fald ikke holdt op med at skrive sange om kærligheden.

Kiss and hug!

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT og NT

Biblen for begyndere – en føljeton IV

Tillad mig at være helt lavpraktisk. Spring dette afsnit af føljetonnen over, hvis du er fortrolig med Biblen og dens organisering. Det handler om at orientere sig i den store bog. Den er nemlig ikke kun stor i overført betydning; det er simpelthen en bog med rigtig mange sider i. Og jeg har endnu ikke set en bibel, som er udstyret med et alfabetisk indeks bagerst. Den fungerer på sin egen måde.

Den bog, som du – måske – har stående på reolen hedder Biblen. Biblen er delt op i to hoveddele: Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT).

De to dele er indholdsmæssigt meget forskellige. GT er – groft sagt – fortællingen om det jødiske folks historie. Fra altings begyndelse til profetiske udsagn om tiderne, der skal komme. NT er fortællingen om Jesus, jøden og mennesket, der ifølge kristendommen er Kristus, Guds søn. Fra hans slægtshistorie, fødsel og gang på jorden til hans død og dramatiske forudsigelser om hans genkomst.

I GT møder vi kändisser som Adam, Eva og slangen, vi er på tur med Noah, Moses henter De ti Bud på bjerget, vi møder Job, der går så grueligt meget ondt igennem og vi kan læse Højsangen, som er et uendeligt smukt og mærkværdigt kærlighedsdigt. GT er fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt. Og ovenover alting råder Fader Gud, der udstikker regler og straffe, men er med sit folk. GT fylder omtrent tre gange så meget som NT.

I NT er Jesus den ubestridte hovedperson. Her har vi teksterne, der gør kristendom til kristendom. Ikke sådan at forstå, at de er entydige, eller at der er nogen udbredt enighed om, hvordan det hele skal forstås. Men de fleste kristne kan blive enige om, at Jesus betyder noget særligt, og at det meste af, hvad vi ved om ham, kan vi læse i Biblen.

Peter Callesens A4-Jesus

Det er en begyndelse. Mere senere.

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Begyndelsen.

Biblen for begyndere – en føljeton III

Begyndelsen. Biblen er en lang bog. Faktisk består den af flere forskellige bøger, der er meget forskellige i stil og indhold, og som er skrevet af flere forfattere over meget lang tid. Men hvis man prøver at se bort fra det, så er Biblen er fortælling om hele verdens historie fra skabelse til apokalypse.

På de første sider i første Mosebog berettes der om, hvordan Gud skabte ikke blot jorden, men også himlen. Og på de sidste sider i Johannes Åbenbaring fortælles i der om, hvordan jorden skal gå under i den endelige kamp mellem Gud og djævlen, men også at Gud derefter vil skabe en ny himmel og en ny jord. Vi vender senere i efteråret tilbage til Johannes Åbenbaring og vil i stedet se lidt på begyndelsen.

”I Begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Sådan lyder første linje, og det er jo ganske ligefremt. Men når man læser de første kapitler i Biblen, så virker teksten mindre logisk. Næste linje lyder: ”Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.”

Her kommer problemerne: hvordan kan der både være jord og urdyb, hvis jorden ikke er skabt endnu? Det hænger ikke rigtigt sammen, og det bliver ikke meget bedre. Lyset skabes og skilles fra mørket og betegnes hhv. dag og nat, men sol og måne skabes først nogle dage senere. Og sådan kunne man blive ved.

Det er ret oplagt, at skabelsesberetningen er en mytisk fortælling. Dens sprog er ikke logisk eller realistisk. Det er symbolsk. Pointen er ikke hvordan tingene faktisk er foregået, men hvilken betydning det hele har.

Det afgørende i Biblens skabelsesfortælling er for det første, at det er Gud, som alene skaber det hele. Der er bare Gud og Guds ånd, som skaber. Det andet afgørende er, at Gud skaber mennesket i sit billede. Det betyder, at det er Guds billede vi ser, når vi kigger på hinanden – eller ser os i spejlet.

Meget vigtigt er det også, at skabelsen er en relation, der opstår et en relation mellem Gud og det skabte. Når alt er skabt af Gud, er det fordi, Gud vil det sådan; det er altså ikke en tilfældighed. Verden har en mening for Gud.

Normalt forstår vi mening og tilblivelse kausalt, som et årsagsforløb. Skabelsesberetningen har en lignende tankegang, men af andre gode grunde kan vi ikke længere tro bogstaveligt på, at Gud skabte det hele på seks dage.

En moderne måde at forstå skabelse på er, at Gud er magten til at være til i alt, hvad der er til. Gud skaber altså stadig og hele tiden verden. Hvis Gud holdt op med det, ville alt forsvinde. Denne fortolkning er ikke uden problemer, men tiden er slut og det må vente.

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen, et spørgsmål om svar – eller et spørgsmål om spørgsmål?

Biblen for begyndere – en føljeton II

Ja, hvad er det med den bibel? Hvorfor bliver folk ved med at sige, at den er vigtig?

I Studentermenighedens trykte program er føljetonnen omtalt med en række spørgsmål: Hvad er Bibelen for en størrelse? Skal man tro på, hvad der står i den, hvis man vil kalde sig kristen? Hvordan finder man rundt i den? Hvem har skrevet den tykke bog? Gud? Mennesker? Kan man tage noget seriøst, der er både selvmodsigende og uvidenskabeligt? Kunne Jesus virkelig gå på vandet?

Der er mange flere spørgsmål, man kunne stille til Biblen, og måske – måske ikke – kommer Nicolai og jeg rundt om dem i løbet af det kommende semester.

Jeg er godt nok cand.theol. og burde måske have styr på om ikke alle, så i hvert fald de fleste af svarene, som man kan stille til Biblen. Jeg har bare stadig selv mange spørgsmål; jeg kan huske de spørgsmål jeg stillede tidligere, og jeg kender de spørgsmål, som jeg stadig hører fra andre.

Og så synes jeg dybest set, at spørgsmål er mere interessante end fuldt-færdige svar. Min forståelse af Biblen og kristendommen bakker op om den indstilling.

Jeg vil i al diskretion komme med en indrømmelse, som jeg ikke er helt stolt af: Jeg har stadig IKKE læst hele Biblen, og jeg synes, at mange passager er kedelige og svære at finde mening i. Men det udelukker ikke, at jeg synes, at det er en helt enestående bog, som jeg nok ville tage med ud på en øde ø.)

Spørgsmål – og gode svar naturligvis – kan åbne for nye spørgsmål. Spørgsmål er dynamiske; svar – i hvert fald dårlige svar – kan lukke af for al videre tænkning og være tilsvarende dræbende for et personligt arbejde med at gøre Biblen meningsfuld ind i lige præcis MIN tilværelse.

Billedet er brugt før, men det er stadig godt...

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at mange kristne går til Biblen for at finde svar på livsspørgsmål; netop for at få et kvalificeret bud på en sag, som de ikke selv kan finde op og ned på. Det er en stor del af tiltrækningskraften ved religion. Svarene. Forklaringerne. Det absolutte.


Der er bare det ved det, at de fleste af os bærer viden og erfaringer med os, som ikke uformidlet eller utolket er i overensstemmelse med Biblens mange ord. Og det kan simpelthen ikke passe, at glæden ved at sætte livet ind i en større sammenhæng end den daglige omgang med krop og kartofler lader ane, kun er for dem, der villigt suspenderer forstanden og erfaringerne.

Derfor vil jeg i de kommende uger dele ud af mine spørgsmål. Måske får det dig til at stille dine egne spørgsmål. Måske kan jeg vække en nysgerrighed, der som et godt spørgsmål, kan få dig til at åbne Biblen i stedet for at lukke den. Måske svarer du bare Nej.

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Sms'er fra Studentermenigheden? Tilmeld dig her!

Vil du have sms'er fra Studentermenigheden? Påmindelser? Tips? Hilsener?

• Udfyld navn og mobilnummmer (og evt. email og fødselsdag) herunder.  
• Klik på "Send mig en kode!". Du modtager nu en kode på sms; skriv den ind i kodefeltet.
• Afslut tilmeldingen ved at trykke på "Tilmeld mig sms-service".

Navn*:
Mobilnummer*:
E-mail:
Fødselsdag:		0001020304050607080910111213141516171819202122232425262728293031 / 00010203040506070809101112
		Kode*:
Afmeld
* = skal udfyldes

Efterårsføljeton: Biblen for begyndere

Kend din bibel! Eller din vens…

Er du tynget af viden om Biblen? Nej, det er ikke sandsynligt. Men hvorfor skulle du også være det? Det er jo ikke pensum.

Måske fylder Biblen ikke så meget i din verden...

Biblen er den mest solgte bog i verden. Det er givetvis også den mest indflydelsesrige bog, og derfor bør alle vide lidt om den. Biblen er helligskrift og grundbog for alle kristne, men den har betydet uendelig meget for kulturen især i hele Europa og Amerika, og den betyder stadigvæk rigtig meget. Derfor bør du kende lidt til biblen også selvom du ikke er religiøs eller ikke er kristen.

Måske ikke. Men den stiller mange gode spørgsmål...

Og derfor præsenterer studenterpræsten dette efterår: Biblen for begyndere – en føljeton.

Du kan nemlig få glæde af bibelkundskab: du kan imponere (eller skræmme?) dine venner, få en større forståelse af den kultur du er en del af og forstå en masse kunst meget bedre. Og måske synes du ligefrem at nogle af historierne i Biblen kan have interesse i sig selv.

Vi vil forsøge at give faktuel viden, udrydde nogle almindelige fordomme, give redskaber til at læse Biblen med, oplyse om forskellige bibelsyn, se på biblen i kulturen og mere i den retning. Vi agter ikke at bruge meget krudt på egentlig forkyndelse, inderlig opbyggelighed eller fromhedsbrug. Ikke fordi vi er imod den slags, men fordi det gøres bedre i andre fora. Er du interesseret i det, så kan du kontakte studenterpræsten.

Ordet bibel (biblia) er græsk og betyder ”bøger” (tænk på bibliotek), og Biblen består netop af mange enkeltbøger. Vi taler her og fremover om den kristne bibel. Den består af to hoveddele: Det gamle Testamente og Det nye Testamente.

Det gamle Testamente svarer næsten til den jødiske bibel ”tanakh”, og det er meget mere omfattende end Det nye Testamente, som er den specielt kristne del af Biblen. Min almindelige danske bibeludgave er på over 1100 sider med ret lille skriftstørrelse. Det er en omfattende bog og den er ikke skrevet på én gang og ikke en gang på ét sprog. Men mere om det næste gang.

Min akademiske medarbejder og jeg vil på skift skrive et afsnit i føljetonnen.

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Et alternativ eller et supplement? Opsamling og tilføjelser IV

De ti bud i 2011

Nu har studenterpræsten og jeg beskæftiget os med de ti bud i et helt semester. Du synes måske stadig, at de er antikverede og formynderiske, og hvis du gør, er du ikke den eneste.

Den engelske evolutionsteoretiker, ateist og humanist Richard Dawkins har i hvert fald gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man i kort form kan opliste ti gode leveregler, og i bogen ”The God Delusion” (Illusionen om Gud) giver han følgende bud:

1. Do not do to others what you would not want them to do to you
2. In all things, strive to cause no harm
3. Treat your fellow human beings, your fellow living things, and the world in general with love, honesty, faithfulness and respect.
4. Do not overlook evil or shrink from administering justice, but always be ready to forgive wrongdoing freely admitted and honestly regretted.
5. Live life with a sense of joy and wonder
6. Always seek to be learning something new
7. Test all things; always check your ideas against the facts, and be ready to discard even a cherished belief if it does not conform to them.
8. Never seek to censor or cut yourself off from dissent; always respect the right of others to disagree with you.
9. Form independent opinions on the basis of your own reason and experience; do not allow yourself to be led blindly by others.
10. Question everything

Meget sympatiske regler, synes jeg. Og et fremragende supplement til de originale ti bud. Man kan aldrig få at vide for tit, at man skal tænke sig om, være aktivt, kritisk og nysgerrigt til stede i sin egen tilværelse og i det hele taget leve så godt og ordentligt, som man kan. Thumbs up til Dawkins for den påmindelse.

Hans alternative ti bud har selvfølgelig også nogle svagheder, som i sidste ende kan blive en belastning eller begrænsning, for den, som følger hans regler. Jeg vil her bare nævne en enkelt.

Dawkins’ regler sætter individet helt og aldeles enerådende i centrum for alting. Det er der naturligvis al mulig god grund til at gøre, for det er jo sådan, at vi erfarer verden gennem vores egne øjne og ører, vores egen forstand, vores egen krop – og ikke nogen andres. Vi ER centrum for vores erfaringer.

Men jeg har med egne øjne og ører, forstand og krop erfaret, at det er i mødet med det, som er noget andet end mig, at jeg for alvor opdager, hvem jeg er og hvad mine erfaringer egentlig fortæller mig. Og jeg forestiller mig, at andre har gjort lignende erfaringer: jeg bliver først for alvor mig selv i mødet med det, som ikke er mig selv.

Det er Dawkins ikke blind for i sine bud ved fx at se positivt på uenighed og ny viden, men i et svagt øjeblik kunne hans jeg-fokus måske alligevel få én til at glemme vigtigheden af det andet. Hvad enten det så er den ydre verden i almindelighed, et andet menneske eller ligefrem det, som vi vælger at kalde det guddommelige.

Der bliver ikke meget plads til blik for - eller ligefrem taknemmelighed for - det, som det/den/de anderledes bidrager med i vores tilværelse; alt det gode, som vi modtager – ofte helt og aldeles ufortjent, og det giver i mine øjne en lidt indskrænket relation med livet.

If the only prayer you ever say in your whole life is "thank you," that would suffice. Mester Eckehart

Derfor: Dawkins er et godt supplement – ikke et alternativ..

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Forbud og overtrædelser

De ti bud i 2011 – opsamling og tilføjelser III

I dag skal det handle om forbuddets natur. Hvad er det forbud gør? Andet end at forbyde noget. De ti bud – som er semesterets tema - er formuleret som forbud. ”Du må ikke…”

Forbuddet forudsætter en vilje og et valg. Dermed forudsætter den også bevidsthed; at der forud for handlingen finder en overvejelse sted. Forbuddet påbyder en at afstå fra en handling. Det er ganske simpelt, men hvad nu hvis der ikke var noget forbud? Hvordan ville jeg så tænke om handlingen?

Det er ganske velkendt, at forbud skaber opmærksomhed mod det forbudte. Handlingen bliver tematiseret og dermed skærpes valget – i hvert fald psykologisk. Vi kender det fra børn og måske fra os selv, at forbud vækker en nysgerrighed. Hvad mon der sker, hvis jeg bryder forbuddet? Så i en vis forstand sætter forbuddet fokus på den forbudte handling.

Don't think about a pink elephant

Forbuddet sætter handlingen som forbudt. Dermed sætter den et skel og et valg. Den gør vores liv mere bevidst, fordi den får os til at tænke over vore handlinger. Hvis alle bare uden overvejelser gjorde det rigtige, ville vi være gode men bevidstløse. Forbuddet skaber en bevidsthed omkring de handlinger vi kan foretage os. Man kunne sige at forbuddet skaber samvittigheden.

Hvis man kigger på Biblen, er det allerførste forbud interessant. Allerførst da Gud havde skabt Adam og Eva og slipper dem ud i Paradisets have, da er der et forbud. De må ikke spise af træet midt i haven, træet til kundskab om godt og ondt. Problemet er, at hvis de ikke kender forskel på godt og ondt, så er de uskyldige i bevidstløs forstand, og forbuddet vil ikke give mening. Men hvis forbuddet skaber bevidsthed om valget, dette enten–eller, så kan man sige, at Gud selv ved sit forbud skaber overtrædelsens mulighed. Det har Søren Kierkegaard skrevet en hel del om i bl.a. i bogen ”Begrebet angest”.

Nu er det ikke forbuddet alene, som er virksomt. Som regel følger der en trussel om straf, hvis forbuddet overtrædes. Adam og Eva blev truet med døden, noget de heller ikke kunne vide, hvad var.

Men for os andre er straffen ofte klar nok. Hvis du snyder til eksamen, bliver du smidt ud af studiet.

Forbuddet virker således i kraft af frygt for straf. Dette er nødvendigt, fordi vi ikke er perfekte og ikke lever i en perfekt verden. Men det er ikke juraen, men psykologien som her skal interessere os.

Forbud giver os en forståelse af rigtigt og forkert, men det kan ofte – især hos børn – føre til identifikation. Hvis jeg gør det rigtige, er jeg rigtig. Gør jeg det gode, så er jeg god. Og omvendt, gør jeg ikke det gode, men det onde er jeg ond eller et dårligt menneske. Har man altid fået at vide, at man ikke var god nok, blev man altid skældt ud, så sætter det sig som skam. Man ser sig selv med den dømmende omverdens øjne, og finder intet godt. Jeg er dum, grim, uduelig osv. – og selvom man bliver medicinstuderende, og knokler for at gøre det godt, så er det aldrig godt nok.

Men det er ikke mennesker, der er forkerte. Det er handlingerne. Mennesker er, som de er, og de kan være tåbelige, søde, svage, modige, feje, kærlige og tankeløse. Ofte er vi det alt sammen i større eller mindre grad. Derfor er kærligheden det, som kommer både før og efter forbuddet. Kærlighed er lovens fylde.

For kærlighed er det at kunne se mennesker og sig selv, som andet end deres handlinger. Guds kærlighed er derfor større end Guds lov, ellers var vi helt fortabte.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst