Føljeton III - At gå på salmesporet

(Bjørn Nørgaards illustration til "Dagen går med raske fjed" i Min første Salmebog )

Sidste føljeton sluttede Lise med at citere et salmevers. Det første vers af Grundtvigs ”Der er en vej, som verden ikke kender” Den er nr. 379 i den seneste udgave af Den danske Salmebog, men findes også i den forrige udgave (nr. 338).

I denne klumme vil jeg holde salmesporet, for selvom man kan gå – på sine fødder – så kan man også vandre i ånden. Og at synge salmer er ofte sådan en åndelig vandretur, hvis man altså kan følge med i teksterne.

Salmer og digte er ofte ikke så fortællende og det er måske derfor det er svært. I en roman er det lettere at identificere sig med personerne. Her er det mere oplagt at handlingsforløbet bliver en vej man følger igennem romanens personer. I salmer og digte er der ikke altid et tydeligt handlingsforløb, der føres man ofte mere gennem et symbolsk univers.

Sådan er det jo også med den vej, som verden ikke kender i den ovennævnte salme. Det er en åndelig vej. Selvom det er et udtryk for noget meget konkret: frelsesvejen, den rette vej man bør følge til det sande liv. Det gælder for mange af de salmer, hvor ordet ”vej” indgår i første linje. (bl.a. ”Den vej som vi alle går alene” salmebogens nr. 551 og også 602, 603, 690 – se titler og henvisninger på bloggen)

Men blot det at synge en salme, kan være at følge en vej. Det gælder ikke mindst de bibelhistoriske salmer. Et eksempel kunne være salmebogens nr. 761 ”Den klare sol går ned” som er af Thomas Kingos aftensalmer. Det er en aftensalme, men man føres via det Jeg der taler i teksten ind i tanker om den forestående død. Først ved den banale konstatering af, at vi nu ”nærmer er ved døden end som før” før det konstaterende almen ”Tiden mig/så sagtelig/oplukker dødens dør.” Kingo var et 1600tals menneske og derfor bruger han ret stærke billeder til flittigt at understrege at vejen her på jorden før til graven. Verdens herlighed får omsider ende ”Mørken grav/og ormegnav/ vi sidst i verden når.”

Det kan lyde sort og deprimeret, men for Kingo modsvares det af Guds nåde, der sluttelig skal føre til evigt liv. Så efter at være ført gennem tak til Gud (v. 4) og bøn om tilgivelses for det har gjort forkert (v. 5) så påkaldes englehæren for at føre os til ro i visheden om at Gud både vil vække os efter søvnen og også vil vække os efter døden. Kingo var efter sigende mørkeræd og bange for at sove.

Kom mægtig englehær, lys Herrens ro og fred
på sjæl og legem, og hvad mer mig kommer ved!
Gak ormesæk, og sov! Gud skal i morgen dig
vække her,
men siden der
til liv evindelig.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

P.S. Mere om salmer:

Der er en række salmer hvori ordet "vej" eller "vejen" indgår i første linje bl.a. dem nævnt nedenfor. De efterfølgende numre henviser til den senste udgave af Den danske Salmebog og de kan alle findes, læses og melodierne kan høres på http://www.salmebogenonline.dk/ .

Det er forskelligt hvilke veje der er tale om og hvem der går på denne vej. Det kan være udtryk for at vi skal lade vores veje stå under Guds forsyn og omsorg ( nr. 36, 37,38) eller det kan være efterfølgelsens vej. At gå i Jesu fodspor. (600,602,603 og 613). Måden det tolkes på er også varierende, hvilket ses ret tydeligt, hvis man sammenligner 603 og 613. Der er også 239 år imellem.

En vej eller anden, vor Herre ved råd DDS 24
Befal du dine veje DDS 36
Min Gud befaler jeg min vej DDS 37
På alle dine veje DDS 38
Nu ved jeg vej til himmerig DDS 342
Der er en vej, som verden ikke kender DDS 379
Du som vejen er og livet DDS 484
Den vej som vi alle går alene DDS 551
O Jesus, går du da din vej DDS 600
Den snævre vej er bred nok til Guds rige DDS 602
Den vej du gik im kors og trang DDS 603
Herre, du vandrer forsoningens vej DDS 613
Den ypperligste vej 690

Der er også en lang række salmer om at gå bl.a.

Gak ud min sjæl, betragt med flid 726,
Gak under Jesu kors at stå (191)
Dig vandre vi så gerne med (782)
Du som gik foran os (457)
Herre hvor skal vi gå hen? (459)

Så hvis man vandre rundt i salmebogen, er der mulighed for at komme meget langt omkring.

Præsentation på FSV

Fredag den 5. oktober deltog studenterpræsten og hans medarbejder på Studiestarts-markedsdagen på CSS. Nicolai viste PowerPoint-show og vi delte vores populære chokoladebønner ud til de nye studerende på folkesundhedsvidenskab og fik snakket med både de nye studerende og medlemmer af forskellige grupperinger, der huserer på FSV (fx. FSV-Dating!). Det var en rigtig hyggelig eftermiddag!

forum for eksistens og videnskab

Blandt de utallige ting og sager jeg er interesseret i og pusler med er bl.a. forholdet mellem naturvidenskab, religion, humaniora, samfundsfag, kunst, eksistens - eller hvordan opfatter vi os selv og den verden vi lever i? Det er bl.a. en af årsagerne til at jeg som teolog og præst synes det er spændende at arbejde blandt naturvidenskabsfolk. Men denne interesse - som altså også er del af mit arbejde - har manifesteret sig i et Forum, som jeg har været med i siden .. ja ikke ruder konges tid, men længe. Forum for Eksistens og Videnskab hedder det, og der har vi efterhånden haft mange gode oplæg, foredrag og diskussioner.
Vi har netop lanceret efterårets program - so kan ses på
http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/

check det ud -

Føljeton II - At gå

At gå. En af de mest basale måder at bevæge sig på. Hvem tænker nærmere over det? Nok de færreste. Men med så meget andet simpelt og basalt, kan der også i det at gå ligge meget mere end det man umiddelbart forestiller sig.

Pilgrimsvandringer, som har været kendt til alle tider, har fået en renæssance. Moderne mennesker, der søger efter mening, enkelhed og ro i tilværelsen, begiver sig ud på vandringer. Korte og lange. Herhjemme og i udlandet. Alene og sammen med andre. Ad særlige, kendte pilgrimsruter og inde midt i København. Og mærkeligt nok viser det sig ofte, at der sker NOGET, når mennesker giver sig til at gå.

Det at gå – og vel at mærke samtidig ofre lidt opmærksomhed på at man går – kan give nye perspektiver. Ikke nødvendigvis store spirituelle oplevelser, der vender alt på hovedet, men små indsigter, der kan tages med videre i livet. Og det kan gøres på rigtig mange måder, som alle sammen kan NOGET. Nogen kalder det at gå på denne særligt opmærksomme måde ”at bede med fødderne”. Hvis man – som rigtig mange danskere – synes, at det med bøn nok er tiltrækkende, men samtidig meget svært at komme i gang med og at finde mening med, så er vandringens som regel mere ordløse og mere fysiske bøn, måske et interessant alternativ.

Den store pilgrimsgang kunne være at tage hele turen ad El Camino i Spanien. Mange hundrede kilometer og med tusindvis af andre vandrere. Den tur kan tage uger eller måneder – men det er trods alt nok kun de færreste, der har tid og mulighed for et så stort projekt.

Men mindre kan også gøre det. Der arrangeres mindre pilgrimsvandringer rundt om i Danmark; ofte foregår det i kirkeligt regi, men ikke altid. Og så er der den mulighed, at gå en mere fortættet, symbolsk pilgrimstur: labyrinter findes rundt om i Danmark – og rundt om i verden – og har eksisteret i årtusinder. Spirituelle labyrinter er – til forskel fra det, man på engelsk kalder mazes – ikke nogen, som man farer vild i. Der er én vej, som godt nok bugter sig og snørkler sig, men som altid leder vandreren i den rigtige retning mod centrum og ud igen.

Det spændende er, at pilgrimsvandringer og de mindre ture i labyrinterne, kan opfattes som metaforer for livet selv. Den tilgang, som man har til vandringen, kan sammenlignes med den tilgang man har til livet.

I de kommende uger vil jeg – ind imellem Nicolais indlæg – uddybe disse tanker om at gå vejen. Mine indlæg vil være ordnet efter nøgleord indenfor pilgrimsvandringer: langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, åndelighed og fællesskab. Det lyder måske ret højpandet og luftigt, men jeg vil gøre hvad jeg kan, for at holde fødderne plantet på jorden!

Der er en vej,
som verden ikke kender:
Den »livets vej«,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.

N.F.S. Grundtvig 1856-60

Lise Lotz,

akademisk medarbejder for studenterpræsten

Nørre Campus Festival - nu med bibelquiz!

Studenterpræsten og hans medarbejder deltog i fredags i årets store semesterstartfest "Nørre Campus Festival". (Vi deltog også sidste år, og dagen 2007 er gået over i historien som den vådeste og mest råkolde dag i mands minde. Så da vi i år mødte op til et stort fællestelt med både godt selskab, strøm og te-bar, var det som at komme i Himmelen.)

Vi fortalte om studenterpræstens arbejde, gjorde reklame for vores snartkommende oktoberfest, serverede "gode bønner" og små glas - og som dagens fromme indslag tilbød vi en bibelquiz. Og den var svær! Den var lavet i al hast i sidste øjeblik og en del af spørgsmålene - og svarene - var lidt diskutable. Men der blev lagt en beundringsværdig entusiasme for dagen.

Her er en række billeder af de hårdtarbejdende quizzere:

Hvem har skrevet de fleste af brevene i Det nye Testamente?

Hvordan oversætter man ”En la komenco Dio kreis la cxielon kaj la teron” fra esperanto til dansk?

Hvilket ord findes flest gange i Bibelen: vandre, spise eller elske?

Hvor mange sprog er Bibelen oversat til?

Hvad er det nu "evangelium" betyder?

Vi besluttede - i tråd med ånden i Matthæusevangeliets kapitel 20 ”… de sidste [skal] blive de første, og de første de sidste” - at lade den deltager med FÆRREST rigtige blive den heldige vinder af en gratis adgangsbillet til oktoberfesten. Vinderen har fået besked.

"Jeg er vejen..." I - Veje og vildveje

Veje er meget udbredte. Her i Danmark ligger de tæt. meget tættere end i Sverige f.eks. Mennesker har altid haft veje – jægere og samlere har trådt deres stier for årtusinder siden. Ligesom også rådyrene og myrerne træder deres stier. Men vi har lært at asfaltere.

Vi har også lært at bruge symbolske tegn, symbolsk sprog på en måde som ingen andre dyr. Vejen har været et symbol i umindelige tider. Vi går alle på livets vej. Netop fordi vejen er en så grundlæggende metafor findes den i de fleste religioner. Jesus sagde, at han var vejen. Det vender vi nok tilbage til.

Flere vil også erindre Tintin albummet ”Den blå Lotus”, hvor Wangs søn Didi, efter at været blevet forgiftet af vanvidsgiften, forsøger at vise Tintin den rette vej. Han skal blot først have hugget hovedet af. Men Didi citerer Lao Tzu for ordene om vejen. Lao Tzu (som ses her til venstre, som han havde set ud, hvis han var født i South Park... Lav din egen figur her: http://www.sp-studio.de/) regnes for grundlæggeren af Taoismen og tao (udtales Dao) betyder ”vejen” og handler om at finde Den store Vej igennem ikke-handlen og eftergivenhed. Ikke-handlen er nok ikke den rette vej til at gennemføre sit studium, men en vis opgivelse af modstanden mod anatomiske lærebøger er sikkert en god idé.

I de kommende afsnit af semesterets føljeton skal det handle om de metaforiske veje og vildveje. Ingen ved helt hvor vi ender. Måske farer vi vild eller ender i en ufremkommelig labyrint.

I dag vil jeg slutte med et citat fra digtet TURBO af Per Højholt:

”Man kan gå frem det er muligt af den højre vej til målet
man kan gå også det muligt frem ad den røde vej t målet
man kan den muligt det også ad den slagne vej nå t mange…”
(sådan bliver det ved)

Nicolai Halvorsen, studenterpræst